Her er at uddrag fra en samtale i messenger den 29-03-2009
# Poul! // ER DET HANNA!?:
*Om der vil komme noget godt ud af uni lige nu og her? Ja, det er jo forskelligt fra person til person. For mig er jeg overbevist om, at det vil der ikke, for jeg er træt af at gå i skole og alt i den dur. Jeg tror derimod ikke det samme om dig. Jeg tror faktisk, at det vil kunne fungere fint for dig at fortsætte direkte. Hvorfor? Ja, jeg har aldrig RIGTIG hørt dig være træt af skole (ud over at du er træt, men det er jo kun fordi du sover for lidt) og du har tilmed lige offentliggjort din kærlighedserklæring til fysikafleveringer (sry, syntes det lød feee). Det jeg kan sammendrage fra de snart 10 år jeg har kendt dig + vores lille samtale her er, at du ikke er “ægte” skoletræt, faktisk er meget godt afklaret med, hvad der virker for dig og (næsten) hvad du gerne vil på mht. videruddannelse. Sabbatår? Næ.
# Thomas Jacobsen:
*Det er jeg faktisk ikke enig med dig i.
*Nu skal du høre hvorfor
*Hvis jeg ser objektivt på mig selv, med den viden jeg nu har om mig selv, er jeg klar over at der er noget jeg mangler. Jeg mangler troen på mig selv. Jeg har et hul, et hul som blev startet helt tilbage i friskolen, fortsatte på efterskolen og som ikke er helet endnu på gym.
Jeg trænger til at få opbygget mit selvværd + selvtillid en hel del. Det tror jeg ikke at jeg kan på uni. Skolen vil tynge mig og jeg kan resikere at ende som nu.
Som det er lige nu, er jeg et resultat af et af mine overlevelsesinstinkter. Nemlig at tilpasse sig. Jeg har tilpasset mig gymnasiet, som jeg ellers ikke havde meget til overfor det første år. Denne tilpasning har haft følger som lavere selvværd og tro på sig selv. Det skal jeg have opbygget og jeg er sikker på at en af måderne at gøre det for mig at ved at kaste mig på et fly til et fremmed land på egne ben.
Derfor tror jeg at et sabbatår er “nødvendigt” for at rette op på en “skade” og bliver “moden” til at flytte hjemmefra.
Hvis jeg ikke kommer ud og rejse, ved jeg ikke hvad der sker med mig i det sabbatår, derfor er jeg bekymret. **
# Poul! // ER DET HANNA!?:
*Well said
# Thomas Jacobsen:
*** Bekymringen er også en konsekvens af afslutnings åhnej (jeg hader jo at sige farvel til noget jeg er begyndt at holde af). Så hvis det er uni, er jeg ligeledes nange for at jeg kan isolere mig med skolearbejde i min egen lille studenterbolig, og jeg er klar over at jeg ALDLRIG vil trives isoleret! Selvom det kan virke som om jeg foretrækker det, er det i virkeligheden ikke det jeg ønsker
*Det kan da også ske at jeg er i stand til at få det rigtig godt osv på uni og rejse mig der, men jeg har også altid haft en drøm om rejser
*Og for at vende tilbage til fysik og det oprindelige tema, er det bl.a. ved at komme til at lide dem, at jeg har klaret det “nogenlunde” smertefrit her i gymnasiet. Så det er en reaktion for at “overleve”.
Jeg fristes til at citere lærer Ann fra FUS: “Du er en type der kan tilpasse dig alle steder” og hun har ret. Det kan ske på bekostning af noget, men tilgengæld “overlever” jeg og får det bedste ud af situationen.
Her ligger min egen bybe begrundelse for at holde et sabbatår. Jeg skal have fyldt mit indre hul, inden jeg kan gå videre og blive voksen!
